Hollandske prinsesse Amalia har været i intens dronningeskole
Kong Willem-Alexander og dronning Maxima af Holland har sammen med deres ældste datter, prinsesse Amalia, været i Caribien i knap to uger.
Den har dog ikke stået på badeferie for det kongelige trekløver.
Faktisk har den 19-årige prinsesse Amalia været i intens dronningeskole på seks caribiske øer, Bonaire, Aruba, Curaçao, Saint Martin, Sint Eustatius og Saba, som alle er en del af det nederlandske kongerige.
Bonaire, Eustatius og Saba er særlige kommuner i Holland, mens Aruba, Curaçao og Saint Martin er at regne som selvstændige lande indenfor Nederlandene.
Kongeparrets to yngste døtre, prinsesse Alexia, 17, og prinsesse Ariane, 16, var ikke med på turen, der varede fra 27. januar-9. februar.
Besøget på de caribiske øer skulle introducere prinsesse Amalia til den caribiske del af kongeriget, og der har undervejs været fokus på emner som naturbeskyttelse, kolonihistorie, kultur og klima.
Se billeder fra kong Willem-Alexander, dronning Maxima og prinsesse Amalias besøg i Caribien i galleriet over artiklen.
Det har været knap to ugers intens dronningeskole, hvor prinsesse Amalia har uden tvivl har fået de kongelige pligter ind under huden.
Tronfølgeren prinsesse Amalia har for alvor været i oplæring som kommende monark, siden hun fyldte 18 år den 7. december 2021.
I september sidste år var prinsesse Amalia for første gang med til det hollandske parlaments åbning sammen med sine forældre, kong Willem-Alexander og dronning Maxima.
Willem-Alexander og Maxima har i år været kongepar i 10 år. De blev konge og dronning den 30. april 2013, hvor Willem-Alexanders mor Beatrix (som nu har titel af prinsesse) abdicerede.
Se billeder fra kong Willem-Alexander, dronning Maxima og prinsesse Amalias besøg i Caribien i galleriet over artiklen.