13. nov. 2024
Af Ulrik Ulriksen

Kong Willem-Alexander afslører: Sådan var den private middag hjemme hos Frederik og Mary

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.

Kong Willem-Alexander
Video: Lars H. Laursen
Det var en veloplagt kong Willem-Alexander, der som afslutning på sit besøg til København svarede på et par spørgsmål om dagene i den danske hovedstad. Til BILLED-BLADET fortalte Hollands konge om en hyggelig aften på Amalienborg sammen med vores kongepar.

Hollands kong Willem-Alexander har mandag og tirsdag været i København som spydspids for en erhvervsdelegation.

Mandag ankom Willem-Alexander til Amalienborg, hvor han lod sig indkvartere i Christian VIII’s Palæ, og senere mandag aften var han til privat middag i Frederik VIII's Palæ hos kong Frederik og dronning Mary.

Kong Willem-Alexander nød at være til middag hos Frederik og Mary

- Det er fantastisk at være sammen med venner, sagde kong Willem-Alexander blandt andet til BILLED-BLADET om middagen hos Frederik og Mary, og i det hele taget talte han varmt om forholdet til vores kongefamilie.

For kong Willem-Alexander var det desuden en fornøjelse tirsdag at tilbringe det meste af dagen på forskellige opgaver sammen med kong Frederik.

Der var dagen igennem fokus på dansk-hollandsk samarbejde i forbindelse med grønne energiløsninger.

Læs mere om: