Kong Willem-Alexander fejrer to års tronjubilæum
Den 28. januar 2013 annoncerede den daværende hollandske dronning, at hun ville abdicere og overgive tronen til sin søn, prins Williem-Alexander.
Det skete få dage forud for dronning Beatrix’ 75 års fødselsdag, og abdiceringen og den nye indsættelse skulle finde sted den 30. april – præcis 33 år efter, at dronning Beatrix selv blev indsat i 1980.
Ifølge royalista.com har de hollandske monarker tradition for at abdicere i modsætning til mange andre europæiske monarkier, hvilket gør det muligt for den aldrende monark på sin vis at ”gå på pension”.
SE VIDEOEN: BILLED-BLADET klar i Amsterdam.
Faklen blev givet videre
I hvert fald er det ensbetydende med, at der bliver skåret ned på de officielle pligter, og at faklen bliver givet videre til den yngre generation.
Den store oprandt, og om morgenen blev det officielle papirarbejde ordnet på slottet i Amsterdam.
Først underskrev dronning Beatrix sin abdicering, hvorefter prins Willem-Alexander og prinsesse Maxima ligeledes skrev under, hvilket ændrede deres titler.
SE VIDEOEN: BILLED-BLADETs eksperter om tronskiftet.
Trekløveret modtog folkets hyldest
Betrix blev dermed prinsesse, mens Willem-Alexander blev konge, og dronning Maxima fik titel af dronning.
Efter papirerne var underskrevet, trådte trekløveret ud på slotsbalkonen, for at modtage folkets hyldest, og der var jubelråb og sang fra de tusindvis af hollændere, der var mødt op.
- Jeg er glad og taknemlig for at kunne introducere jer for jeres nye konge, Willem-Alexander, sagde prinsesse Beatrix fra balkonen.
SE VIDEOEN: Sådan sluttede tronskiftet i Holland.