14. mar. 2025
Af Lærke Valentin

Kong Willem-Alexander og dronning Maxima trækker i arbejdstøjet: Her arbejder de

Kong Willem-Alexander og dronning Maxima
Kong Willem-Alexander og dronning Maxima.
Foto: MEGA
Kongeparret har smidt det kongelig kluns for at trække i arbejdstøjet. De smiler og hygger sig imens de arbejder.

Fredag giver den hollandske konge Willem-Alexander og dronning Máxima en hjælpende hånd til de frivillige i hele Holland.

I løbet af fredag den 14. marts og lørdag den 15. marts arbejder frivillige over hele landet med at forskønne deres omgivelser som en del af den store frivilligkampagne NLdoet.

Kampagnen finder sted over 7.000 forskellige steder i Holland, og naturligvis deltager det hollandske kongepar også.

Kong Willem-Alexander og dronning Máxima bidrager ved at lave små, fine klinker, som formentlig skal pryde det medborgerhus, hvor de arbejder i forbindelse med kampagnen.

Det hollandske kongepar arbejder til NLdoet

Men det er ikke kun kongeparret, der giver en hånd med.

Lørdag hjælper prinsesse Beatrix også til. Hun skal være med til at renovere og forbedre et kreativt bibliotek samt en legeplads.

Kong Willem-Alexander og dronning Máxima er protektorer for Oranje Fonds, som står for kampagnen.

NLdoet er den største frivilligkampagne i Holland og afholdes for 21. gang.

Mere om: