
Kong Willem-Alexander på rørende besøg: Sympatiserer med familien

Kong Willem-Alexander har været på et besøg, som tydeligt rørte ham.
I denne uge var han på besøg på Beverwijk Burn Center, der behandler folk, som har været udsat for alvorlige forbrændinger.
Under besøget mødte kongen en ung patient, som er i gang med at blive behandlet på centret efter at have fået alvorlige forbrændinger i en grillulykke.
Det skriver Vorsten.
I løbet af besøget skulle Willem-Alexander have kaldt den unge pige for "utrolig modig." Herudover sympatiserede han med hendes forældre efter det rørende møde.
Den unge kvinde fortalte, at hun var blevet opereret i hænderne tidligere på ugen. Hun fortalte derfor glædeligt Willem-Alxander, at hun igen kan spille violin.

Kongen fik også mulighed for at kigge ind i et såkaldt "omklædningsrum." Her ankommer patienterne med de voldsomme forbrændinger og får skiftet deres bandager.
I starten skal bandagen ofte skiftes dagligt. Her bemærkede Willem-Alexander hurtigt, at det jo også må være den mest smertefulde tid.
Kongen talte også med holdet, der udfører plastikkirurgi på brandofrene, og han var meget imponeret over de resultater, som de kunne udføre.
Du kan se øjeblikket, hvor kong Willem-Alxander mødte den unge patient HER.