Kongefamilien og venner mindes prins Friso
For omkring 2 ½ måned siden sagde prinsesse Beatrix og resten af kongefamilien farvel til Johan Friso ved en lille privat begravelse i landsbykirken i Lage Vuursche.
I dag samles de så igen til en mindehøjtidelighed hvor også venner af familien og særligt tilknyttede er inviteret.
Fra Norge deltager blandt andet kronprins Haakon og hans søster, prinsesse Märtha Louise. Norsk kongehus har en særlig tilknytning til netop prins Friso, som kong Harald var gudfar til.
Så vidt vi er orienteret, er der ingen danske kongelige med ved dagens højtidelighed i Holland.
Højtidelighed bliver holdt i den gamle kirke i Delft.
Johan Friso lå bevidstløs i 18 måneder efter den tragiske lavineulykke i Østrig, og han nåede heller ikke at komme til bevidsthed, inden han udåndede. Det kom blot en måned efter kongefamilie valgte at bringe ham hjem til landet fra Wellington Hospital i London.
Johan Friso var dronning Beatrix’ næstældste søn, og hans ulykke og tragiske skæbne siges at være en af årsagerne til, at den 75-årige dronning abdicerede den 30. april og overlod tronen til sin ældste søn, den nuværende kong Willem-Alexander.
Johan Friso efterlod sig sin hustru Mabel og deres to døtre, Luana, 7, og Zaria, 6 år.