11. dec. 2024
Af Josephine Sjelhøj

Matchede sit smukke diadem: Dronning Maxima i overdådig rød gallakjole med gulddetaljer

Dronning Maxima. 
Dronning Maxima.
Foto: Robin Utrecht/Danapress/Ritzau Scanpix
Dronning Maxima var iklædt et ekstravagant look under statsbesøget fra Portugal.

Det var svært at fjerne øjnene fra dronning Maxima, da hun tirsdag aften dukkede op til en gallamiddag i Amsterdam.

Hun og kong Willem-Alexander var værter for middagen i anledningen af statsbesøget fra Portugals præsident, Marcelo Rebelo de Sousa.

Dronning Maxima dukkede op i en iøjnefaldende rød gallakjole med et guld zig-zag mønster.

Toppen af kjolen var udsmykket med den portugisiske orden, Order of Christ, der på smukkeste vis komplementerede kjolens gulddetaljer.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-12-11/20241211-083423-3-4341x6509ma.jpg
Dronning Maxima.
Foto: Robin Utrecht/Danapress/Ritzau Scanpix

Den gulvlange kjole er kreeret af Jan Taminiau, som også står bag nogle af dronningens tidligere gallalooks.

Dronning Maxima bar desuden sit særlige rubin-diadem, som matchede kjolens farve.

Rubin-diademet er skabt af den parisiske juveler, Mellerio.

Det kostbare smykke består af seks rubiner samt en håndfuld diamanter, og det var oprindeligt en gave fra Hollands kong Vilhelm til hustruen dronning Emma i 1888.

Det var ikke kun diademet, som dronning Maxima havde fundet frem fra det ekstravagante Mellerio-smykkesæt.

Dronningen bar nemlig også et halssmykke med diamanter og tre kæder samt et par rubinøreringe og et armbånd.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-12-11/20241211-092653-3-3510x5265ma.jpg
Dronning Maxima.
Foto: Robin Utrecht/Danapress/Ritzau Scanpix

Mere om: