Maxima 50 år: Disse store kriser har hun kæmpet sig igennem
Når man ser dronning Maxima til officielle arrangementer er det altid med store smil og et smittende godt humør.
Men alt har ikke været en dans på roser for dronning Maxima, der mandag fylder 50 år.
Måtte undvære far
I sit 50 år lange liv har dronningen også haft store kriser, som hun har måttet kæmpe sig igennem.
Som da hun ikke kunne blive ført til alters af sin far, Jorge Zorreguita, ved sit bryllup i 2002 på grund af hans fortid som landbrugsminister i det argentinske juntastyre.
Mange år senere var det en stor sorg for Maxima, da hendes far i 2017 døde af kræft i en alder af 89 år.
Kæmpe tragedie
En kæmpe tragedie ramte hende året efter, da hendes lillesøster, Inés Zorreguieta, i en alder af 33 år begik selvmord.
Maxima kæmpede sig igennem den enorme sorg med hjælp af stor støtte fra sine nærmeste.
Fald i popularitet
Heller ikke Maximas kongelige liv har været helt uden problemer på det sidste.
Således viste en ny meningsmåling fra den hollandske medieorganisation NOS for nylig, at hendes mands popularitet er kraftigt faldende i forhold til sidste år.
Samtidig er støtten til monarkiet faldet.
Stærkere end nogensinde
Dronning Maxima er dog stadig det mest populære medlem af kongehuset.
På trods af de svære stunder i sit liv har dronningen altid bevaret det gode humør og fremstår i dag stærkere end nogensinde.