3. mar. 2025
Af Christinna Braun

Maxima og Willem-Alexander smøger ærmerne op og giver medborgerhus en kærlig hånd

Dronning Maxima og kong Willem-Alexander.
Dronning Maxima og kong Willem-Alexander.
Foto: Piroschka Van De Wouw/Reuters/Ritzau Scanpix
Det hollandske kongepar bliver sat i sving for at forskønne et lokalt medborgerhus.

Hollandske kong Willem-Alexander og dronning Maxima tager arbejdshandskerne på og hjælper lokalt.

Det sker den 14. og 15. marts, hvor kongeparret igen deltager i den årlige frivillighedskampagne NLdoet.

I år er 21. gang NLdoet finder sted, og kongeparret er ikke bange for at træde til og hjælpe.

Denne gang skal kong Willem-Alexander og dronning Maxima kaste deres kærlighed på et medborgerhus, som skal ”forskønnes”, lyder det fra kongehuset.

Kongens mor, prinsesse Beatrix, deltager også i frivillighedskampagnen NLdoet. Hun skal hjælpe til på et legetek (et sted, der fungerer som et bibliotek, men hvor man kan låne spil med hjem, red.) og på en legeplads.

De seneste år har kong Willem-Alexander og dronning Maxima til NLdoet bl.a. lavet mad til udsatte borgere, ordnet have og havemøbler ved et forsamlingshus samt lavet forårsrengøring i et kulturcenter.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-03-03/24075589633674-4118x2745ma.jpg
Foto: Albert Nieboer/AP/Ritzau Scanpix
https://imgix.billedbladet.dk/2025-03-03/20230310-171004-2-8192x5464ma.jpg
Foto: Ramon Van Flymen/AFP/Ritzau Scanpix
https://imgix.billedbladet.dk/2025-03-03/21148733079763-6000x4001ma.jpg
Foto: Patrick Van Katwijk/AP/Ritzau Scanpix
https://imgix.billedbladet.dk/2025-03-03/22071516426407-1963x2948ma.jpg
Foto: Albert Nieboer/AP/Ritzau Scanpix

Mere om: