Nye billeder: Willem-Alexander, Maxima og børnene samlet til fødselsdag
I den hollandske kongefamilie begynder den nye uge med fejringen af kong Willem-Alexander, der mandag bliver 53 år.
Dronning Maxima, 48, og døtrene prinsesse Amalia, 16, prinsesse Alexia, 14, og prinsesse Ariane, 13, vil uden tvivl gøre deres yderste for at give far kongen en hyggelig fødselsdag hjemme på slottet, for den må desværre fejres i en noget anden skala, end der er tradition for i Holland.
Under normale omstændigheder markeres monarkens fødselsdag blandt andet med stor festivitas i hele landet - gadefester, parader, loppemarkeder og masser af hollændere klædt i orange tøj.
På grund af truslen fra corona-epidemien kan det dog ikke lade sig gøre i år, men hoffet har dog meddelt, at kongen vil tale til nationen mandag formiddag, og man har også udsendt nye billeder af kongefamilien i dagens anledning.
Se billederne i galleriet ovenfor.