23. feb. 2025
Af Maria Hoang

Prinsesse Amalias første solo-opgave: Se hende svinge øksen

Prinsesse Amalia. 
Prinsesse Amalia.
Foto: MEGA
Hollands prinsesse Amalia var lørdag på sin første solo-opgave, hvor hun skulle døbe et skib.

Prinsesse Amalia tager stille og roligt mere på sin kappe, når det kommer til royale opgaver.

I december deltog hun i en statsbanket i forbindelse med statsbesøg fra Portugal, og i januar tog hun turen med sine forældre til Polen, hvor statsoverhoveder og regeringsledere markerede 80-året for befrielsen af koncentrations- og udryddelseslejren Auschwitz.

Og lørdag skulle den 21-årige prinsesse så på sin første solo-opgave, hvor hun skulle døbe et nyt skib i Vlissingen.

Det sker ved, at man smadrer en flaske champagne mod skibets skrog:

– Jeg døber dig Den Helder og ønsker dig og dit mandskab en god tur, sagde hun ifølge Naval News om krigsskibet.

Ganske symbolsk skar hun også den sidste fortøjningslinje over med en ceremoniel økse.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-02-23/MEGA1273340_020.jpg
En lille dreng overrækker øksen til prinsesse Amalia.
Foto: MEGA

Manøvren var naturligvis planlagt ned til mindste detalje, og en lille dreng overrakte en økse til prinsesse Amalia, der tog mod redskabet med et smil.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-02-23/MEGA1273299_016.jpg
Prinsesse Amalia svinger øksen.
Foto: MEGA

Begivenheden blev overværet af hele 1100 gæster.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-02-23/MEGA1273338_001.jpg
Snoren løsnes, den sidste fortøjningslinje er officielt kappet.
Foto: MEGA

Mere om: