Romantisk klip med første møde med Hollands kronprins: Se ny trailer fra tv-serie om dronning Maxima
En tv-serie i seks afsnit om dronning Maximas tidlige liv med titlen "Máxima!" har premiere til foråret og nu deler streamingtjenesten Videoland, der har bestilt serien, en trailer med klip fra den længe ventede serie.
Her kan man se den unge ukendte økonom Maximas første møde daværende kronprins Willem-Alexander i 1999.
Se klippet her:
Glæde og udfordringer
Tv-serien tager udgangspunkt i bogen "Motherland: The early years of Maxima Zorreguieta", som er skrevet af Marcia Luyten.
Serien fortæller om Maximas rejse fra Argentina til New York, hvor hun boede og arbejdede, om mødet med den daværende prins Willem-Alexander, som hun forelskede sig i og presset fra medierne, da de fik nys om romancen.
Serien kommer også til at behandle udfordringerne for Maxima og Willem-Alexander omkring Maximas far, Jorge Zorreguieta, som havde været en del af regeringen under den argentinske diktator Videla og derfor var ildeset i Holland.
Til at spille Maxima har produktionsselskabet hyret den kendte argentinske skuespiller Delfina Chaves, mens rollen som Willem-Alexander bliver varetaget af den hollandske Martijn Lakemeier.