SE BILLEDET: Dronning Maxima starter året med smart modedetalje
Den 45-årige dronning Maxima har valgt at skyde 2017 i gang ved at bære en smart lille modedetalje på sin nederdel.
Det skete ifølge Daily Mail, da hun onsdag deltog i en reception sammen med kong Willem-Alexander, hvor hun samtidig havde sat håret op i en lav knold.
Håret var sat op i en knold
I slutningen af 2016 har dronning Maxima ellers foretrukket at krølle sit hår og bære det løst.
LÆS MERE: Dronning Maximas vovede modevalg
Receptionen fandt sted på Kongeslottet i Amsterdam, og dronning Maxima og kong Willem-Alexander hilste desuden på gratulanter, da de ankom til det historiske slot, som mest bruges til repræsentation og derfor også kan besøges.
Øreringene funklede
Dronning Maxima var klædt i en bred palet af smukke farver til denne morgenopgave. Hun havde sat en elegant bærfarvet bluse sammen med et skotskternet uldskørt, og hertil bar hun en guldsmede-broche med diamanter.
Dronningen er aldrig bange for tilsætte lidt ekstra bling-bling til sin påklædning, så samtidig bar hun et par funklende dråbeøreringe til at fuldende sit look..