Tårnhøje stiletter på gravemaskinen: Dronning Maxima indbegrebet af chik elegance
Dronning Maxima er stilsikker og elegant, uanset hvor hun kommer.
Det gjaldt også, da den 50-årige hollandske dronning gæstede Sverige sammen med sin mand, kong Willem-Alexander, på et tre dage langt statsbesøg.
Gallakjoler, lækre hverdagslooks og elegante løsninger afløste hinanden de tre dage i det svenske, men sjældent har nogen været så elegant, som dronning Maxima var det i Göteborg, hvor kongeparret besøgte Volvo Experience Center.
Dronningen var iført et lækkert lilla look med jakkesæt fra Zara og tårnhøje ruskindsstiletter fra Gianvito Rossi, men det stoppede ikke majestæten i at indtage en gravemaskine på yderst elegant vis:
Dronning Maxima var virkelig indbegrebet af elegance på vej ind i gravemaskinen.
Dronningen så ud til at befinde sig glimrende i den lille gravemaskine, som hun koncentreret kastede sig over at betjene med både grab og kørebælte i sving.
Læs mere om statsbesøget og ikke mindst den storslåede gallamiddag på kongeslottet i BILLED-BLADET nr. 42, der er på gaden torsdag den 20. oktober.