9. nov. 2024
Af Maria Hoang

Voldsomme scener i Amsterdam: Nu reagerer kong Willem-Alexander

Kong Willem-Alexander og dronning Maxima. 
Kong Willem-Alexander og dronning Maxima.
Foto: Piroschka Van De Wouw/Reuters/Ritzau Scanpix
Efter en fodboldkamp i Amsterdam torsdag aften blev 63 personer anholdt, efter hvad de hollandske myndigheder betegner som antisemitiske angreb.

Torsdag aften udbrød der tumult i Amsterdam efter en fodboldkamp mellem det israelske hold Maccabi Tel Aviv og det hollandske hold Ajax.

Ifølge CNN måtte fem israelske fans indlægges med skader, mens mellem 20-30 kom lettere til skade. I alt 63 personer blev anholdt.

Ifølge Independent har kong Willem-Alexander været i kontakt med den israelske præsident Isaac Herzog, og ifølge præsidenten er kongen i "dyb sorg og chok" over de voldsomme scener, der har udspillet sig i Amsterdam.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-11-09/20241108-125500-L-1907x1068ma.jpg
63 personer blev anholdt efter tumult mellem fodboldfans i Amsterdam torsdag aften.
Foto: Michel Van Bergen/Reuters/Ritzau Scanpix

– Vi kan ikke vende det blinde øje til antisemitisk opførsel i vores gader, skulle kongen ifølge Independent have sagt til Isaac Herzog.

Kongen tilføjede, at historien "har lært os, hvordan intimidering kan gå fra ondt til værre med forfærdelige konsekvenser".

Læs mere om: