20. mar. 2011
Af Jon Bloch Skipper

Hvor går Christian og Isabella i børnehave?

Prinsesse Isabella og prins Christian har skiftet børnehave.
Prinsesse Isabella og prins Christian har skiftet børnehave.
Foto: Ole Bjørk
Hvor går Christian og Isabella i børnehave, nu hvor kronprinsparret er flyttet fra Fredensborg? Med venlig hilsen Gitte Hansen

Kære Gitte Hansen!

Prinsen og prinsessen er begyndt i Garnisons Sogns Menigheds Børnehave på Sankt Annæ Plads i København. Den selvejende institution, hvor prins Felix tidligere har gået, ligger ganske tæt på kronprinsparrets hjem i Frederik VIII's Palæ.

Christian og Isabella gik tidligere i Dronning Louises Asyl i Fredensborg, men nu hvor kronprinsen og hans hustru primært anvender Kancellihuset som sommerbolig, er børnenes tilknytning til den gamle børnehave formentlig en saga blot.

Venlige hilsner
Jon Bloch Skipper

Mere om: