Japans kejserpars besøg hos dronning Elizabeth i fare
Her til foråret skulle Japans kejser Naruhito og kejserinde Masako have været på deres første oversøiske officielle besøg, efter at kejser Naruhito i maj sidste år overtog tronen.
Men nu ser det, ifølge blandt andet Japan Times, ud til, at statsbesøget, der skulle have fundet sted i England mellem april og juni, bliver udsat til et senere tidspunkt på grund af coronavirus.
Takkede ja
Buckingham Palace oplyste i januar, at det japanske kejserpar havde takket ja til en invitation fra dronning Elizabeth.
Det japanske hofs repræsentanter har allerede aflyst et forbesøg, som de skulle have været på i England sidst i april.
Boet hos dronningen
Under opholdet i England var det planen, at det japanske kejserpar skulle have boet i dronningens weekendresidens, Windsor Castle, lidt udenfor London.
Både kejser Naruhito og kejserinde Masako har tidligere studeret på University of Oxford i England.