14. sep. 2020
Af Marianne Singer

Kejserligt bryllups-drama i Japan fortsætter

Kronprins Akishino og kronprinsesse Kiko. 
Kronprins Akishino og kronprinsesse Kiko.
Foto: Mega
For første gang udtaler prinsesse Makos mor, kronprinsesse Kiko, sig nu om datterens udskudte bryllup.

Der har været mange rygter og megen mystik omkring kejser Naruhitos niece, prinsesse Mako, 28, og hendes forlovede, Kei Komuro, 28, igennem den seneste tid.

Parret blev forlovet for over tre år siden, men er stadig ikke blevet gift.

https://imgix.billedbladet.dk/kyodowc185611_0.jpg
Prinsesse Mako og Kei Komuro ved annonceringen af deres forlovelse den 3. september 2017.
Foto: Mega

Tager hensyn til datter

Nu har hendes mor, kronprinsesse Kiko, for første gang udtalt sig om det kommende bryllup, der er blevet udskudt to gange, gennem det kejserlige hof.

Kronprinsesse Kiko, 54, siger således, ifølge Japan Times, at hun så vidt muligt ønsker "at respektere" sin ældste datters følelser.

"Med hensyn til min ældste datters bryllup, skal vi kommunikere udførligt og det er vigtigt, at jeg accepterer min datters følelser som forældre og at vi tænker over sagen sammen," lyder det i meddelelsen.

Forskellige meninger

Endvidere lyder det fra kronprinsesse Kiko, at det er vigtigt at udveksle tanker og idéer med datteren på trods af deres forskelle.

Hun kom dog ikke nærmere ind på, hvilke forskellige meninger om brylluppet, det drejer sig om.

Far blander sig

I november sidste år opfordrede prinsesse Makos far, kronprinsesse Akishino, sin datter til opdatere offentligheden omkring sit bryllup med Komuro senest omkring februar i år.

Kronprins Akiahino, 54, blev nummer et i den kejserlige tronfølge, da hans bror Naruhito blev kejser i maj sidste år.

Dermed er hans søn, prins Hisahito, 14, nu nummer to i tronfølgen.

Flere grunde

Tidligere i år blev det meddelt, at det er på grund af den nuværende coronakrise, at brylluppet er blevet udskudt.

Oprindelig skulle prinsessen og hendes forlovede, der studerer jura i New York, ellers være blevet gift i 2018.

Pengestrid i familien

Første gang blev brylluppet udskudt, efter at det kom frem, at Komuros mor var i en strid med sin tidligere forlovede omkring en stor sum penge.

Prinsessens far, kronprins Akishino, bad dengang Komuros familie om at få løst pengeproblemerne, hvis brylluppet skulle blive til noget.

I tæt kontakt

Den officielle version fra det japanske hof i februar 2018 var dog, at parret ville vente med deres bryllup til 2020, fordi de havde brug for mere tid til planlægning.

Parret, der bor i hver deres ende af verden, skulle efter sigende stadig have et stort ønske om at blive gift og er i tæt kontakt med hinanden.

Prinsesse Mako mister sin prinsesse-titel, når hun gifter sig med borgerlige Kei Komuro.

Læs mere om: