Dronning Rania deler rørende video fra sønnens forlovelse
Kongefamilien i Jordan må næsten boble af glæde og kærlighed.
For halvanden måned siden blev kong Abdullah og dronning Ranias ældste datter, Iman på 25, forlovet, og i sidste uge var det kronprins Husseins tur.
Dronning Rania afslørede den glædelige nyhed, at kronprins Hussein havde forlovet sig med sin kæreste, Rajwa Khaled bin Musaed bin Saif bin Abdulaziz Al Saif, på sin Instagramprofil.
Det er også på sin Instagramprofil, dronning Rania nu deler en rørende video fra dagen, hvor sønnen blev forlovet med Rajwa.
Kronprins Hussein og hans nye forlovede Rajwa er begge 28 år, og de har begge studeret i USA. Rajwa, som oprindeligt er fra Saudi-Arabien, har læst arkitektur på Syracuse University i New York, mens kronprins Hussein er uddannet fra Georgetown University i Washington D.C.
Du kan også se alle billederne fra forlovelsen i galleriet herunder.