Dronning Rania lykkeligere end nogensinde: Se billedet, hvor hendes søn forlover sig med kæresten
Det er kun en måneds tid siden, Jordans kong Abdullah og dronning Rania kunne glæde sig over deres datters forlovelse.
Nu kan de også glæde sig over deres ældste søn kronprins Husseins forlovelse med sin kæreste Rajwa.
Dronning Rania har på sin Instagramprofil delt en række lykkelige billeder fra forlovelsesfesten, hvor man både ser det glade, unge par samt familiemedlemmer, der ønsker tillykke.
- Jeg troede ikke, det var muligt at rumme så meget glæde i mit hjerte! Tillykke til min ældste, prins Hussein, og hans smukke kommende brud, Rajwa, skriver dronning Rania på Instagram.
Kronprins Hussein er 28 år gammel, hvilket hans nye forlovede, Rajwa Al Saif, også er.
Ifølge Harpers Bazaar Arabia er hun fra Saudi Arabien og har læst til arkitekt på Syracuse Universitet i New York.