Kongehus i stor sorg: Kronprinsesse Rajwa har mistet sin far
Sidste sommer var der stor lykke i det jordanske kongehus, da kronprinsen sagde ja til sin Rajwa. Men nu har en stor sorg ramt familien.
Kronprinsesse Rajwa har mistet sin far.
Det oplyser hoffet i en pressemeddelelse søndag.
”Det kongelige hof sørger over Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Rajwa Al Husseins far, Khaled bin Musaed bin Saif bin Abdulaziz Al Saifs, død. Må han hvile i fred,” skriver hoffet i Jordan og tilføjer:
"Hoffet udtrykker dets dybeste medfølelse og kondolerer til den kongelige familie og Al Saif-familien i disse svære tider".
Khaled Al Saif var en saudiarabisk forretningsmand, som var formand i Al Saif Group. Han var gift med Azza Al Sudairi med hvem han fik fire børn med, hvoraf kronprinsessen er den yngste.
Han nåede at opleve sin datter få sin kronprins i juni, hvor parret sagde ja til hinanden under et storslået bryllup i Amman, hvor også kong Frederik og dronning Mary var blandt gæsterne.
Kong Abdullah har erklæret tre sørgedage fra søndag den 18. februar 2024.