Kronprinsparret Hussein og Rajwas bryllup var ramt af ulykke: Sportsstjernen Jackie Stewart faldt om
I starten af juni kunne Jordans kongepar, kong Abdullah og dronning Rania, stolt overvære deres ældste søn kronprins Hussein blive gift med Rajwa.
Det blev markeret med et overdådigt bryllup med en lang gæsteliste af kongelige og ikke mindst kendte ansigter.
Danmarks eget kronprinspar, kronprins Frederik og kronprinsesse Mary, deltog.
Ét af de kendte ansigter, der var inviteret, var den 84-årige Formel 1-legende Sir Jackie Stewart.
Men for ham endte deltagelsen noget mere alvorligt.
For han blev ramt af et slagtilfælde. Det skriver Daily Mail, der har interviewet den tidligere racerkører.
- Det var aftenen før brylluppet. Jeg stod op i løbet af natten og havde en underlig fornemmelse. Så kollapsede jeg. Og så kan jeg ikke huske mere. Jeg var ikke ved bevidsthed i ret lang tid, fortæller Jackie Stewart til mediet.
Sir Jackie Stewart boede på hotel med sin søn Paul og hans hustru, der også var inviteret til brylluppet, men de boede på en anden etage.
På en eller anden måde har den 84-årige kæmpede sig ned til deres værelse. Han husker ikke selv hvordan.
Sønnen Paul sørgede for, at Jackie Stewart blev hastet på hospitalet i Jordan.
- De fik mig ind i ambulance, men jeg har ingen erindringer om det. Hans Majestæt (kong Abdullah red.) sørgede for de bedste læger tilså mig. Jeg ville bare hjem hurtigst muligt, og kronprinsen af Bahrain lånte mig hans fly, så jeg kunne flyve tilbage til Europa. På daværende tidspunkt var alt ok, men jeg havde svært ved at gå, fortæller Jackie Stewart.
Han forklarer, at han tror, han blev ramt af slagtilfældet, fordi han i en lang periode havde haft alt for travlt.
Nu er han nogenlunde tilbage på benene igen.