
Lykkelig nyhed: Jordans prinsesse Iman har født

I slutningen af januar afslørede dronning Rania af Jordan, at en glædelig begivenhed ventede ikke særlig lang tid ude i fremtiden.
"To er et par, tre er en velsignelse", skrev dronning Rania til et billede, hun havde lagt ud på Instagram.
Her kunne man se, at datteren prinsesse Iman var gravid.

Og nu er parret altså blevet forældre for første gang. Det er ligeledes dronning Rania, som har afsløret den lykkelige nyhed.
Hun har delt intet mindre end fire billeder af den nye familie.
"Min elskede Iman er nu mor. Vi er taknemmelige og glade for at møde Amina, vores families nyeste velsignelse. Tillykke Jameel og Iman - må Gud velsigne dig og din dyrebare lille pige", skiver den stolte mormor.
Sidste år blev kongeparret bedsteforældre for første gang, da kronprins Hussein og kronprinsesse Rajwa blev forældre.