6. mar. 2024
Af Laura Dalgård Hansen

På særlig dag: Kong Abdullah gav stor kærlighedserklæring til sin elskede dronning Rania

Dronning Rania og kong Abdullah
Dronning Rania og kong Abdullah
Foto: Royal Hashemite Court
For 25 år siden fik Jordan et nyt kongepar, og onsdag overrakte kong Abdullah en ganske særlig orden til dronning Rania. Samtidig sendte han et brev med en stor kærlighedserklæring til sin hustru.

I februar var det 25 år siden, at kong Abdullah og dronning Rania blev konge og dronning af Jordan, og kong Abdullah har benyttet den lejlighed til at se lidt tilbage på tiden, der gået.

Onsdag den 6. marts skænkede han sin hustru renæssance-ordenen, ’The order of the Bejewelled Grand Cordon of Al Nahda', og i den forbindelse sendte han også sin hustru et brev, som hoffet i Jordan har offentliggjort i en pressemeddelelse.

- (…) I tykt og tyndt har Gud velsignet mig med en urokkelig kammerat, som har stået ved min side i konstant hengivenhed over for denne nation, og som har sat sin større jordanske familie før sin egen. Jeg har altid vidst, at du er en kærlig hustru og en omsorgsfuld mor til vores børn, Al Hussein, Iman, Salma og Hashem (…), skriver kongen blandt andet i brevet.

Kong Abdullah roser desuden sin hustru for hendes hårde arbejde, som han med glæde har fulgt gennem årene, og som har været med til at sikre jordanerne et bedre liv.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-03-06/5-1.jpg
Dronning Rania med sin nye orden
Foto: Royal Hashemite Court

Dronning Rania har som dronning arbejdet for at fremme kvinders og børns rettigheder, ligesom hun også har støttet vanskeligt stillede børn og familier.

- (…) Jeg ser intet lysere billede end det af jordanske kvinder, som du stolt præsenterer for verden. Overalt hvor de kommer er de også stolte af deres dronning og deres land. Du har aldrig været bange for at tage modige, moralske beslutninger, forsvare de undertrykte og støtte de udsatte, hvor end de måtte være. I dag, hvor du fejrer dine jordanske søstre, og hvor verden fejrer kvinder, kan jeg ikke komme i tanke om nogen bedre anledning eller højere ære til at anerkende din indsats. I dag skænker jeg dig Ordenen af ​​Al Nahdas Bejeweled Grand Cordon (Renæssanceordenen). Må det tjene som yderligere inspiration for dig til at fortsætte med alt det, du gør for vores land, skriver kong Abdullah videre i sit brev til dronning Rania, som har stået ved hans side som dronning i nu 25 år.

Kong Abdullah, 62, og dronning Rania, 53, blev gift tilbage i 1993, og sammen har de fire børn.

Læs mere om: