22. feb. 2012
Af Jon Bloch Skipper

Kan de kongelige straffes, hvis de begår en forbrydelse?

Dronning Margrethe kan ophæve de kongeliges immunitet overfor retsystemet.
Dronning Margrethe kan ophæve de kongeliges immunitet overfor retsystemet.
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Kan de kongelige straffes, hvis de begår en forbrydelse? Venlig hilsen Karin Borup

Kære Karin Borup!

Kongehusets medlemmer har immunitet. Det er kun monarken, der kan idømme et familiemedlem en straf. Sådan er reglerne i Grundloven og Kongeloven af 1665. Monarken kan dog vælge at ophæve immuniteten, hvis et medlem af kongehuset begår en så alvorlig forbrydelse, at sagen bør behandles af de almindelige domstole.

Jeg er sikker på, at dronningen ville ophæve et familiemedlems straffrihed, hvis det blev nødvendigt. Et kongehus, der krænkede befolkningens retsbevidsthed, ville hurtigt miste opbakning.

Immuniteten i Danmark er i øvrigt ikke usædvanlig. Statsoverhovedets nærmeste familie er også straffri i andre lande.

Venligst
Jon Bloch Skipper

Mere om: