8. jan. 2024
Af Christinna Braun

Lykkeligt nyt! Prins Felix og prinsesse Claire er blevet forældre igen

Prinsesse Claire og prins Félix med sønnen prins Liam.
Prinsesse Claire og prins Félix med sønnen prins Liam.
Foto: Maison du Grand-Duc/Marion Dessard
Der er stor lykke i storhertugfamilien i Luxembourg.

Storhertugparret i Luxembourg, Henri og Maria Teresa, kan nu kalde sig bedsteforældre til syv.

Deres søn prins Félix og hustruen prinsesse Claire kunne den 7. januar byde deres tredje barn til verden, skriver hoffet i Luxembourg i en pressemeddelelse.

Den lille dreng blev født den 7. januar på hospitalet Maternité Grande-Duchesse Charlotte, og hans stolte forældre afslører i pressemeddelelsen, at han har fået tre navne.

Balthasar Felix Karl.

Prins Félix og prinsesse Claire har i forvejen børnene prinsesse Amalia, 9, og prins Liam på syv år.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-01-08/md_cabasson_18aout2021_5165.jpg
Prinsesse Claire og prins Félix med prinsesse Amalia og prins Liam i 2021.
Foto: Maison du Grand-Duc/Marion Dessard

Pressemeddelelsen kan læses herunder.

Det er med stor glæde, vi annoncerer fødslen af vores søn.

Prinsen blev født den 7. januar 2024 på Maternité Grande-Duchesse Charlotte.

Den nyfødte prins vil blive kaldt Balthasar Felix Karl.

Han vejer 3,220 kg og måler 50 cm.

Prins Balthasar og prinsesse Claire har det perfekt.

Félix og Claire med Amalia og Liam

I 2024 bliver storhertug Henri og storhertuginde Maria Teresa bedsteforældre endnu en gang, når deres datter, prinsesse Alexandra, sammen med sin mand, Nicolas Bagory, kan byde velkommen til deres første barn.

Læs mere om: