Nye billeder: Luxembourgs prins Charles charmerer sine forældre
Luxembourgs arvestorhertug Guillaume og arvestorhertuginde Stéphanie blev i maj sidste år forældre for første gang, da de bød deres søn, prins Charles, velkommen til verden den 10. maj.
Sidenhen har de nydt deres forældrerolle i fulde drag, som man også kan se på helt nye billeder, som det luxembourgske hof har delt på de sociale medier i anledning af den traditionsrige Bretzelsonndeg.
Se de søde billeder af prins Charles sammen med sine forældre i galleriet øverst i artiklen
En hyggelig dag
På den såkaldte Brezel-søndag i Luxembourg nyder man en god, oftest sød brezel-kringle.
Oprindelig handlede traditionen om, at manden på Brezel-søndagen gav en brezel til den kvinde, han var forelsket i, og hvis hun tog imod den, måtte han vente til påske og se, om hun gav ham en kurv med æg tilbage.
Hvis kurven var fuld af æg, var hun interesseret, og hvis ikke, var hun uinteresseret i ham.