Nyt fra hoffet i Luxembourg: Deler fødselsdagsbillede af storhertuginde Maria Teresa med børnebørnene
Hoffet i Luxembourg har delt et skønt billede af storhertuginde Maria Teresa med tre af børnebørnene.
Fotoet er bare ét i rækken af billeder, der er blevet delt i anledning af storhertugindens 67-års fødselsdag den 22. marts.
Billedet med børnebørnene prins Charles, prinsesse Amalia og prins Liam er taget sidste år på en tur til Parc Merveilleux, som er en dyrepark i Luxembourg.
Prins Charles, som fylder tre år til maj, er søn af arvestorhertug Guillaume og arvestorhertuginde Stéphanie. De venter deres andet barn til april.
Prinsesse Amalia, 8, og prins Liam, 6, er børn af prins Felix.
Storhertuginde Maria Teresa og storhertug Henri har også børnebørnene prins Gabriel, 17, og prins Noah, 15, som er sønner af prins Felix.
Det luxembourgske storhertugpar har også børnene prins Sébastien og prinsesse Alexandra, som endnu ikke har fået børn.
Se alle fødselsdagsbillederne af storhertuginde Maria Teresa herunder.