Læs også
Luxembourgs prins Charles fylder tre: Nuttet fødselar
Der er endnu mange måneder tilbage af 2023, men året har allerede været særdeles begivenhedsrigt for den Luxembourgske kongefamilie.
I april blev storhertugparrets datter, prinsesse Alexandra, gift med Nicolas Bagory, og bare en måned forinden var arvestorhertugparret blevet forældre for anden gang.
Lille prins François kom til verden den 27. marts, og han var med, da hans faster blev gift i april.
Med er han naturligvis også, når hans storebror, prins Charles, onsdag den 10. maj fylder tre år.
Hoffet har i forbindelse med fødselsdagen udsendt nye portrætter af arvestorhertug Guillaume, arvestorhertuginde Stéphanie og deres to sønner, som slet ikke er til at stå for!