Pressemeddelelse: Datoen for prinsesse Alexandras bryllup er offentliggjort
I november kunne Luxembourgs storhertug Henri og storhertuginde Maria Teresa meddele en lykkelig nyhed.
Deres 31-årige datter, prinsesse Alexandra, er blevet forlovet og skal giftes med franskmanden Nicolas Bagory.
”Deres Kongelige Højheder, Storhertugen og Storhertuginden, er glade for at meddele deres datters, Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Alexandra, forlovelse med Nicolas Bagory.
De to familier slutter sig til det forlovede pars lykke ved at omgive dem med kærlighed,” stod der i nyheden fra november.
Nu afslører hertugdømmet i Luxembourg, hvornår brylluppet finder sted.
Der skal nemlig holdes hele to kærlighedsfester, når prinsesse Alexandra og Nicolas Bagory giver hinanden deres ja.
Hertugdømmet i Luxembourg har udsendt en pressemeddelelse, hvori der står, at parret først vil blive gift på Rådhuset i Luxembourg og derefter ved en religiøs vielse i Saint Trophyme-kirken, som ligger i det sydøstlige Frankrig.
Dermed bliver parret altså både gift i brudens og brudgommens hjemlande.
”Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Alexandras borgerlige vielse med Nicolas Bagory finder sted den 22. april 2023 på rådhuset i Luxembourg.
Det religiøse bryllup vil blive fejret den 29. april 2023 i Saint Trophyme-kirken i Bormes-les-Mimosas.”