Som taget ud af et eventyr: Sådan var der pyntet op i byen, da prinsesse Alexandra blev gift
Luxembourgs storhertugfamilie var samlet i landets hovedstad lørdag den 22. april, da storhertugparrets eneste datter, prinsesse Alexandra, 32, giftede sig med sin Nicolas Bagory, 34.
Vielsen foregik på byens rådhus, og kort efter stod brudeparret på rådhusets trappe, hvor de som ægtefolk vinkede til de mange fremmødte.
Efterfølgende var der bryllupsreception på Grand-Ducal-paladset for familie, venner og repræsentanter fra det luxembourgske samfund.
Selvom brylluppet var lille og intimt, var der eventyrligt pyntet op til den store guldmedalje i byen, hvor Alexandra og Nicolas’ kærlighed blev fejret.
Før brylluppet blev lygtepælene pyntet med lyserøde blomster, ligesom rådhusets vinduer var prydet med farverige, romantiske blomster.
En lang, rød løber slangede sig hen til rådhuset, hvor storhertugfamilien fulgtes sammen til brylluppet og hjem igen. Det var også her, brudeparret og storhertugfamilien hilste på og trykkede hånd med nogle af de mange fremmødte.
Storhertug Henri og storhertuginde Maria Teresa har udover Alexandra også sønnerne arvestorhertug Guillaume, 41, prins Felix, 38, prins Louis, 36 og prins Sébastien, 31.
Prinsesse Alexandra og Nicolas Bagorys kærlighedsfest er langt fra slut. På lørdag den 29. april gifter de sig ved en religiøs og privat ceremoni i Saint Trophyme-kirken, som ligger i det sydøstlige Frankrig.
Se, hvordan gaden var pyntet op, i galleriet herunder.