14. jun. 2023
Af Christinna Braun

Lykkelig nyhed: Bhutans dronning Jetsun Pema er gravid

Kong Jigme Khesar Namgyel Wangchuck og dronning Jetsun Pema. 
Kong Jigme Khesar Namgyel Wangchuck og dronning Jetsun Pema.
Foto: Ritzau Scanpix
Kongeparret i Bhutan venter deres tredje barn.

Bhutans kong Jigme Khesar Namgyel Wangchuck, 43, kunne onsdag morgen dele en lykkelig nyhed.

Hustruen dronning Jetsun Pema, 33, er gravid med parrets tredje barn.

Kong Jigme Khesar Namgyel Wangchuck, der har tilnavnet Dragekongen, deler nyheden på sin Instagramprofil, hvor der står:

”Deres Majestæter, Kongen og Dronningen, er glade for at kunne dele, at Hendes Majestæt venter deres tredje barn, som ventes til det tidlige efterår.

Deres Majestæter vil gerne takke alle for lykønskninger og bønner.”

Kongeparret har i forvejen to sønner, Jigme Namgyel Wangchuck, 7, og Ugyen Wangchuck på tre år.

Ligesom kongen har tilnavnet Dragekongen, har dronning Jetsum Pema tilnavnet Dragedronningen.

Herunder ses et billede af familien fra 2021.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-06-14/000_8xz9eg-4511x3007ma-1.jpg
Foto: Ritzau Scanpix

Læs mere om: