10. apr. 2025
Af Helle Skram de Fries

Den skandaleombruste prins Ernst August af Hannover indlagt igen

Prinsesse Caroline af Monaco og prins Ernst August af Hannover.
Prinsesse Caroline af Monaco og prins Ernst August af Hannover.
Foto: Ulla Aue.
Prins Ernst August af Hannover er ifølge mediet Vanitatis indlagt.

Den 71-årige prins, der så vidt vides stadig er gift med prinsesse Caroline af Monaco, er indlagt på hospital i Madrid.

Prins Ernst August af Hannover, som angiveligt stadig er gift med Monacos prinsesse Caroline, som han de senere år ikke har levet sammen med er blevet indlagt. Det skriver Vanitatis El Confidencial.

Her er parret sammen i 2004.

Prinsesse Caroline af Monaco og prins Ernst August af Hannover.
Prinsesse Caroline af Monaco og prins Ernst August af Hannover.
Foto: Lars H. Laursen.

Hvorfor prinsen er indlagt på Ruber International Clinic i Madrid, skriver mediet ikke noget om.

Men ifølge det tyske magasin Bunte var prins Ernst August af Hannover sidste år gennem en hofteoperation, der har voldt ham problemer.

Kunstigt hofteled

Efter at have fået indsat et kunstigt hofteled, burde prinsen kunne gå igen efter otte uger, men på grund af komplikationer måtte prinsen bruge rollator.

Når han nu er indlagt igen, kunne det tyde på, at der stadig er problemer med det kunstige hofteled.

Prins Ernst August 5. af Hannover har tidligere været udsat for nogle voldsomme tiltaler og er også blevet dømt for truende og voldelig adfærd overfor ordensmagten.

Ifølge NDR, der citerer dpa, blev prinsen i marts 2021 idømt ti måneders betinget fængsel med en prøvetid på tre år.

Mere om: