Det skal prinsesse Carolines barnebarn hedde
Glæden i fyrstendømmet Monaco er stor i disse dage oven på familieforøgelsen af Grimaldi-slægten, og især prinsesse Caroline er lykkelig over, at hendes søn er blevet far til en lille dreng.
Prinsesse Caroline har glædet sig meget til at sønnen Andrea Casiraghis forlovede Tatiana skulle nedkomme. Det skete så den 21. marts på Portland Hospital i London, hvor parret er bosiddende.
Og den stolte farmor er da også nu i London for at støtte op omkring den nybagte royale familie, skriver det spanske Hola!
Selvom det endnu ikke er officielt, er der allerede nu rygter om hvad barnet skal hedde. Ifølge Hola! er navnet på den lille dreng sluppet ud – han skal angiveligt hedde Sacha.
Det lykkelige nybagte forældrepar nyder nu tilværelsen og deres nye roller i deres hjem i London. Forude venter deres bryllup, som de annoncerede i juli sidste år. Endnu er der ikke kommet en officiel dato, men mon ikke parret er i fuld gang med forberedelserne og mon ikke vi snart får en dato. Vi glæder os.