Første fotos: Charlene og Albert viser tvillingerne
Med to små nyfødte i armene kan fyrstinde Charlene af Monaco bevidne, at netop denne jul har givet hende de to største gaver i hendes 36-årige liv. Lille prins Jacques og hans lillesøster prinsesse Gabriella hviler trygt i mors favn, mens den stolte far, Monacos 56-årige fyrst Albert stolt ser på. For præcis to uger siden kom tvillingerne til verden ved kejsersnit i det lille fyrstendømme - og nu er de klar til at fejre juleaften med far og mor hjemme på fyrsteparrets palads.
I det lille land er begejstringen total. Det er første gang i i fyrstedømmets 1300 år lange historie, at der er tvillinger i fyrstefamilien. Monaco har holdt fast i den mandlige arvefølge, så lille Jacques, som kom til verden først, kan se frem til en dag at skulle overtage tronen efter sin far.
Fyrst Albert indrømmede under fyrstine Charlenes graviditet, at parret ikke ønskede at kende børnenes køn på forhånd. - Det er en af de smukke overraskelser, som livet har til os, sagde han dengang.