19. aug. 2020
Af Marianne Singer

Fyrst Alberts datter indlagt på hospitalet

Jazmin Grimaldi. 
Jazmin Grimaldi.
Foto: Mega
I weekenden blev fyrst Alberts datter, Jazmin Grimaldi, indlagt på hospitalet, fortæller hun på sin Instagram-profil.

Det er stadig en hård omgang for fyrst Alberts datter, Jazmin Grimaldi, at være blevet smittet med covid-19 for en måned siden.

På sin Instagram-profil skriver hun, at hun i weekenden blev indlagt på hospitalet, fordi symptomerne på virussen blev værre og værre.

Udslæt og smerter

- Jeg udviklede et skoldkoppe-agtigt udslæt og blev ved med at have ubehagelige smerter i kroppen med alvorlige smerter i mine lunger/ribben, feber og invaliderende migræne, skriver hun.

Derefter fik hun taget en lang række tests, der blandt andet viste, at hendes hvide blodceller er på et lavt niveau og inflammationen i hendes krop høj.

Stadig syg

Dermed tyder alt på, at coronavirus stadig påvirker Jazmin Grimaldis krop voldsomt en måned, efter at hun blev smittet.

- Jeg får nu antibiotika for en mulig covid-relateret lungebetændelse opdaget i et tidligt stadie og på grund af en lille knude fundet på min højre lunge, som også kan skyldes en covid-skade, skriver hun endvidere.

Masser af hvile

Jazmin Grimaldi, der bor i New York, er nu udskrevet og sørger for masser af hvile for at blive rask igen.

- Lyt til jeres kroppe! Pas på jer selv for at beskytte andre, slutter Jazmin Grimaldi, der på sit opslag også deler et billede af sig selv på hospitalet.

Mere om: