Fyrstinde Graces død var omgærdet af mystik, men så fortalte den overlevende passager sin version
Når kendte og kongelige dør på pludselig og på tragisk vis, kan chokket fra omverdenen være så overvældende, at plausible forklaringer skydes til side til fordel for mere kontroversielle teorier.
Det var også tilfældet, da fyrstinde Grace af Monaco en sensommerformiddag i september 1982 omkom i en trafikulykke, 52 år gammel.
I sig selv var ulykken ganske spektakulær, for der var ikke blot tale om et harmonikasammenstød på en ellers triviel motorvejsstrækning.
I stedet var det en ganske dramatisk ulykke, der både involverede høj fart og et hårnålesving med det uhyggelige navn "Devils Curve".
Ydermere fandt ulykken sted i et idyllisk og smukt, sydfransk bjerglandskab med udsigt over Middelhavet. Det var nærmest lige til en film.
Vidne forsøgte at advare
Denne mandag morgen var fyrstinde Grace med sin yngste datter prinsesse Stephanie, 17, på vej i bil fra sommerresidensen Roc Agel i Sydfrankrig til hjemmet i Monaco.
Grace havde en chauffør til sin rådighed, men netop denne dag tog fyrstinden selv rattet, da der var for megen bagage på bagsædet til, at der kunne være flere i bilen.
Det første stykke af vejen gik det efter al sandsynlighed fint med kørslen, men nogle minutter efter, at duoen havde lagt landsbyen La Turbie bag sig og havde kurs mod det djævelske hårnålesving, opdagede en lastbilchauffør, der kørte bagved, at noget var helt galt.
Fyrstindens Rover slingrede, og lastbilchaufføren frygtede, at føreren sov, så han tudede i hornet for at vække vedkommende.
Men han kunne i stedet til sin store rædsel se, hvordan bilen kort efter i høj fart fræsede ud over den stejle skråning og forsvandt.
Fyrstinde Grace blev hårdt kvæstet og døde den følgende dag. Datteren prinsesse Stephanie slap med livet i behold og mindre kvæstelser. Og snart begyndte snakken at gå om, hvad i alverden der var gået galt i den mørkegrønne Rover.
En af teorierne var, at mor og datter havde været voldsomt oppe at skændes på turen, og at Grace derfor havde mistet koncentrationen og dermed herredømmet over bilen i det afgørende øjeblik.
En anden teori lød på, at det i virkeligheden var den 17-årige Stephanie, der kørte bilen. Hun havde endnu ikke kørekort på daværende tidspunkt, og derfor ville det være lidt af et sats at sætte hende til at køre den krævende vej ned af bjergsiden og de stejle hårnålesving.
Visse interview og officielle udmeldinger i kølvandet på ulykken var uheldigvis med til at give konspirationsteorierne vind i sejlene.
Ifølge avisen The Guardian, der citerer Paris Match, fortalte et af de allerførste vidner ved ulykkesstedet til politiet, at han så en kvinde ligge ubevægelig på bagsædet og en ung kvinde i smerter på forsædet.
Hvem kørte bilen?
Det fik hurtigt rygterne til at svirre om, at den uerfarne Stephanie måtte have siddet bag rattet.
Hovedpersonen selv forklarede dog i et interview fra 2002 med Paris Match, at placeringen efter ulykken skyldtes, at de begge var blevet kastet rundt i bilen, mens den rullede ned af skråningen.
Døren i passagersiden var fuldstændig mast og umulig at komme ud af, så derfor kunne Stephanie kun komme ud af førersiden.
En politibetjent, der havde set bilen køre gennem landsbyen La Turbie kort før ulykken, fortalte efterfølgende, at han genkendte fyrstinde Grace som bilens fører og kunne se, at datteren sad på passagersædet.
Ifølge Town and Country Magazine bidrog fyrstehusets officielle kommunikation lige efter ulykken til yderligere forvirring.
Her forlød det nemlig i første omgang, at fyrstinde Grace var stabil på trods af brud på hofte, kraveben og ribben.
Hendes bror i Philadelphia har senere udtalt, at han derfor var af den opfattelse, at Grace var uden for livsfare. Men det var desværre langt fra sandheden.
I biografien ”Grace Kelly” af James Spada fortæller kommissær Roger Bencze, der ledede den officielle undersøgelse af ulykken, at det er sandsynligt, fyrstinden fik et slagtilfælde lige før ulykken.
– Hun kan have mistet bevidstheden et kort øjeblik – som om hun var faldet i søvn – og blevet vækket af lastbilens horn. Men så er hun blevet virkelig dårlig, bevidstløs, lige før bilen kører ud over kanten. Man kan selvfølgelig aldrig vide noget med sikkerhed, men både som politimand og almindeligt menneske er jeg forvisset om, at der ikke er noget særligt mystisk ved fyrstinde Graces død, sagde kommisæren.
Det blev underbygget af Washington Post, der tre dage efter ulykken kunne offentliggøre nyt om selve dødsårsagen.
Ifølge avisen blev der slukket for respiratoren tirsdag aften, dagen efter ulykken, efter fyrst Rainier og familiens ønske.
Det skete efter at lægerne havde fastslået, at fyrstinde Grace var hjernedød som følge af hele to alvorlige slagtilfælde.
Den 18. september blev fyrstinde Grace begravet, og ceremonien foregik i den samme katedral, som hun og fyrst Rainier var blevet viet i 26 år tidligere. Blandt andre prinsesse Diana deltog, og 30 millioner mennesker fulgte med på TV.
Prinsesse Stephanie, der slap fra ulykken med mindre kvæstelser, deltog ikke i begravelsen, fordi hun stadig var indlagt. Og det gav yderligere næring til teorien om, at hun sad bag rattet.
Teorierne om, at fyrstinde Grace og datteren havde skændtes så det bragede i bilen, eller at Stephanie var den virkelige fører af bilen, selv om hun ikke havde kørekort, fortsatte med at klæbe til fyrstefamilien i flere år bagefter.
Det skete der i bilen
Efter tyve år løftede prinsesse Stephanie lidt af sløret for, hvad der foregik i bilen i de skæbnesvangre sekunder.
Stephanie fortalte, hvordan hun havde forsøgt alt for at stoppe bilen, men forgæves.
- Efterforskningen viste, at automatgearet sad i "park position". Fordi at jeg var ved at tage kørekort, vidste jeg, at man skulle sætte den i "park" for at stoppe bilen. Jeg forsøgte alt - jeg prøvede endda at trække håndbremsen. Forvekslede min mor bremsepedalen med speederen? Jeg ved det ikke. Men jeg kørte ikke bilen, understregede prinsesse Stéphanie overfor Paris Match.
Hvorvidt mor og datter skændtes eller ej i bilen den fatale morgen, ville prinsesse Stephanie ikke udtale sig om og understregede, at den detalje var privat.
Hun fortalte dog, at de sejlivede teorier om, at hun skulle have været skyld i ulykken, har været umenneskeligt hårdt for hende at opleve.
Og det kom oveni sorgen over at miste sin mor og traumet over at være ved siden af hende, da ulykken skete.
I et interview fra 2017 bekræfter prinsesse Stephanies storebror fyrst Albert, at ulykken tog meget hårdt på hele familien, men især Stephanie.
Det skriver People Magazine.
- Det tog hende meget lang tid at komme sig efter det, og det var et meget smertefuldt minde for hende. Det tog hende en årrække at komme overens med det - smerten ved at være i den bil med vores mor og ikke være i stand til at hive hende ud af bilen, eller at det måske kunne have endt anderledes. Det var en traumatisk oplevelse og ville være det for alle, udtalte fyrst Albert.
Han tilføjede, at deres far, fyrst Rainier også var dybt påvirket af ulykken og aldrig blev den samme igen.
Rainier døde i 2005, 81 år gammel.
Det sidste interview
Den 22. juli 1982 gav fyrstinde Grace det interview, der skulle blive hendes sidste. Det var journalisten Pierre Salinger, der interviewede hende for tv-stationen ABC.
Her får han stillet et spørgsmål, der for journalister er helt klassisk, men som retrospektivt set desværre var perfekt timet, for hovedpersonen levede kun få uger endnu.
Pierre Salinger siger til fyrstinde Grace, at han ved, at det er alt for tidligt i hendes liv at stille hende spørgsmålet, men på et eller andet tidspunkt er jo der nogle, der vil spørge: Hvad vil hun gerne huskes for?
I klippet, der kan ses på YouTube, kan man se, hvordan fyrstinde Grace tænker sig lidt om, før hun svarer:
– Jeg vil gerne huskes for at have forsøgt at gøre mit arbejde godt. Og for at være forstående og venlig.
Fyrstinde Grace blev 52 år.