Gravid Charlotte Casiraghi er måske ikke forlovet
Først forlød det at den 27-årige kongelige Charlotte var forlovet med sin 42-årige franske komiker-kæreste Gad Elmaleh.
Siden kom det frem, at prinsesse Carolines datter også var i lykkelige omstændigheder – noget som hurtigt blev bekræftet med den tydeligt voksende mave.
Med en lille ny på vej er forventninger til et snarligt bryllup da også store i det lille fyrstendømme Monaco, men måske kommer vi til at vente på kirkeklokkerne lidt endnu. Charlottes kæreste hævder nemlig, at parret ikke er forlovede.
Over for The Washington Post slår Gad Elmaleh fast, at forlovelsen er et rygte: - Jeg er ikke forlovet, udtaler kan kort og bestemt.
Gad Elmaleh er for tiden på arbejde som stand-up komiker i USA, og det er i den forbindelse han er kommet med udtalelsen, skriver Hello Magazine.
Mens Gad er i USA trives Charlotte Casiraghi med sin voksende mave hjemme i Monaco. Og maven den fortsætter med at vokse flot, som man tydeligt kan se på billedet herunder.