Nu er de døbt: Monaco-tvillingerne var rolige under ceremonien
De pylrede ved ankomsten, men da tvillingerne kronprins Jacques og prinsesse Gabriella blev bragt til døbefonten i Saint Nicholas-katedralen i Monaco søndag formiddag, var der ingen gråd.
Fyrst Albert holdt prinsesse Gabriella i sin favn, mens fyrstinde Charlene tog sig af prins Jacques.
Fyrstinden, der var elegant i et sart blå kjole, var hele tiden meget opmærksom på sine børn, men havde ingen grund til bekymring, fordi de var meget optagede af det, der skete omkring dem.
Fyrsteparret spadserede efter dåben
Under ceremonien skiftedes fyrsteparret og tvillingernes to barnepiger til at tage sig af børnene.
Efter en veloverstået dåb og de obligatoriske katolske ritualer var det tid til at underskrive dåbsdokumenterne, og et lettet fyrstepar kunne derefter igen tage sig af kronprins Jacques og prinsesse Gabriella.
Der blev taget officielle billeder i katedralen, og uden for ventede de mange dåbsgæster på at lykønske parret.
Tvillingerne blev herefter taget i favnen af barnepigerne, og efterfølgende var det tid til en hyggelig spadseretur fra katedralen til paladset for fyrst Albert og fyrstinde Charlene.