12. jan. 2021
Af Marianne Singer

Nyt billede afslører: Så tæt er fyrst Albert med sin datter

Jazmin Grimaldi. 
Jazmin Grimaldi.
Foto: Ritzau Scanpix
Fyrst Alberts ældste datter, Jazmin Grimaldi, har delt et sødt nyt billede af sig selv sammen med sin far.

Selvom Jazmin Grimaldi, 28, ikke er vokset op med sin far, fyrst Albert, og de bor i hver deres land, hun i USA og han i Monaco, ser det ud til, at de med årene har fået et tæt forhold til hinanden.

I hvert fald har Jazmin Grimaldi, der er fyrst Alberts datter udenfor ægteskab, på sin Instagram-profil delt et hidtil uset billede af sig selv arm i arm med sin far.

Tryk her for at se billedet

Takker sin far

I opslaget henvender hun sig direkte til sin far og takker ham for som en af verdens ledere at tale i klare vendinger om sidste uges storm mod Kongressen i USA.

"Som en amerikansk statsborger og opvokset i USA, er dette ikke det Amerikan jeg kender eller ønsker at lære at kende, lyder det blandt andet fra Jazmin Grimaldi, der understreger, hvor vigtigt det er at have fokus på grundlæggende værdier som menneskelig anstændighed, respekt og lighed.

Derudover deler Jazmin Grimaldi også en artikel fra amerikanske People, hvor en chokeret fyrst Albert udtaler, at han mener, at præsident Trump bør stilles til ansvar for det skete og at det vil tage lang tid for USA at "hele".

https://imgix.billedbladet.dk/20180419-224511-7-1920x1920we_1.jpg
Jazmin Grimaldi hygger sig sammen med fyrst Albert under en tennisturnering i Monaco i 2018.
Foto: Ritzau Scanpix

Mødte sin far som 11-årig

Fyrst Albert vedkendte sig først formelt at være far til Jazmin Grimaldi i 2006, fordi han ville beskytte hendes identitet, indtil hun var voksen.

Hun mødte første gang sin far, da hun som 11-årig rejste til Monaco.

Jazmins mor er amerikanske Tamara Rotolo, som havde en affære med fyrst Albert under en ferie i det sydlige Frankrig.

Læs mere om: