På rejse uden fyrstinden: Albert og børnene savner Charlene
Fyrst Albert af Monaco og børnene prins Jacques og prinsesse Gabriella har siden maj savnet fyrstinde Charlene, der har været ramt af helbredsmæssige udfordringer i Sydafrika og derfor ikke har været i stand til at komme hjem til Europa.
Det er en alvorlig bihuleinfektion, der generer fyrstinden.
Fyrst Albert, 63, har netop været i Irland i officielt regi, og på den rejse måtte han tage sine og Charlenes seksårige tvillinger med.
Samtidig har Charlene, 44, ifølge sydafrikanske kilder været indlagt på Netcare Alberlito Hospital i Ballito, nord for Durban i Sydafrika.
Fyrst Albert på besøg
I Irland besøgte fyrst Albert i en helt særlig anledning Trinity College, og han havde sine og fyrstinde Charlenes to børn med til det helt specielle sted.
Et unikt jubilæum
En af anledningerne til besøget var, at det i år er 60 år siden, Alberts mor Grace Kelly, hvis farfar var irsk, og hans far fyrst Rainier var på statsbesøg i Irland.
Den anden anledning er, at Albert og Charlene officielt har doneret flere millioner kroner til Trinity College-biblioteket, som er fra 1732.
Stor glæde for fyrsten
– Det er med stor glæde, at jeg gennem denne donation kan følge i min mors fodspor, sagde Albert blandt andet i talen til en højtidelighed på Trinity College.