Prinsesse Stéphanie henter sine døtre hjem
De var for længst fløjet fra reden, men nu er de vendt hjem.
55-årige prinsesse Stéphanie bor nu igen med to af sine tre børn under samme tag i sit hus i Monaco, hvor de sammen har selv-isoleret sig for at komme igennem coronakrisen. Prinsesse Stéphanies ældste datter, 25-årige Pauline Ducruet, er kommet hjem fra New York – og hun fortæller til kanal Monaci Info, at hun nu er sammen med sin lillesøster, Camille Gottlieb, 21, i mors hus i Monaco. Deres storebror, Louis Ducruet, blev sidste sommer gift med Marie Chevallier – og parret opholder sig i deres hjem sammen med hunden Pancake.
VI giver hinanden plads
- Siden jeg rejste fra Monaco, har vi ikke tilbragt så meget tid sammen. Vi har flere gange været i den samme ny, men ikke under samme tag, fortæller Pauline til Monca Info. Hun siger desuden, at de tre er glade for at kunne være sammen – og at de sørger for også at give hinanden plads. – Vi forsøger ikke at være over hinanden hele tiden, men kun ved måltiderne.
Pauline fortæller, at tiden bliver brugt fornuftigt. De spiser sundt og godt. Opdaterer deres sociale medier. Holder sig i form. Pauline selv dyrker yoga. Lillesøster bruger en stor del af tiden på at tegne.
Corona-krisen kom ubehageligt tæt på familien i Monca, da prinsesse Stéphanies storebror, fyrst Albert, den 19. marts blev konstereret positiv for coronoa-smitte og måtte gå i isolation. I går meddelte hoffet dog, at fyrsten nu er rask igen.
Pauline er datter af Stéphanie og Daniel Drcruet, prinsessens tidligere bodyguard, som hun indledte et forhold til i 1992. Parret blev gift i 1995 - og skilt året efter. Camille har fortalt, at hendes far er Jean Raymond Gottlieb - men hendes forældre blev aldrig gift, og Camille er derfor i modsætning til sin søster ikke arveberettiget til Monacos trone.