19. jun. 2024
Af Sofie Nymand

Royal babylykke: Prinsesse Stéphanie skal være farmor for anden gang

Prinsesse Caroline, fyrst Albert og prinsesse Stéphanie 
Prinsesse Caroline, fyrst Albert og prinsesse Stéphanie
Foto: Valery Hache/AFP/Ritzau Scanpix
Det er prinsessens søn Louis, som skal være far til sit andet barn.

Det sitrer af royal babylykke i Monacos fyrstedømme.

Prinsesse Stéphanie skal være farmor igen – blot et år efter, hun kunne fejre farmor-titlen for første gang.

Det er prinsessens søn Louis Ducruet og hans hustru, Marie, der venter deres andet barn.

Nyheden har de delt på Instagram, hvor man ser deres 1-årige datter Victorie iført en lyserød trøje med ordene ”Big sis” (storesøster, red.). Ved siden af den lille pige står familiens hund, Pancake, med et tørklæde, hvorpå der står ”Oh no, not again” (Åh nej, ikke igen, red.).

”Pancake og Guldlok har en meddelelse at komme med... de venter en ny søskende, familien vokser,” skriver Marie Ducruet til billedet og afslører deres datters kælenavn.

Louis og Marie har kendt hinanden siden 2011, hvor de begge studerede. De blev gift i 2019, og sidste år blev to altså til tre, og i løbet af nogle måneder er de fire.

Louis Ducruet er søn er prinsesse Stéphanie, som også har døtrene Pauline og Camille.

Princess Stephanie of Monaco's son Louis Ducruet and wife Marie Ducruet pose during the closing ceremony of the 61th Monte-Carlo Television Festival in Monaco, on June 21, 2022. Valery HACHE / AFP
Louis Ducruet og Marie Ducruet
Foto: Valery Hache/AFP/Ritzau Scanpix

Prinsessen er vokset op i det monegaskiske fyrstedømme som yngste datter af fyrst Rainier og Grace Kelly. Hun er søster til prinsesse Caroline og Monacos nuværende fyrste, Albert.

Læs mere om: