Se de dejlige familiebilleder: Fyrst Albert blev fejret af Charlene og børnene
Der var lagt op til den helt store fest, da Monacos fyrst Albert fejrede sin 66-års fødselsdag.
Festlighederne fandt sted den 14. marts, og her var fyrst Albert omgivet af hustruen fyrstinde Charlene og parrets to børn, tvillingerne prins Jacques og prinsesse Gabriella.
Sammen vinkede de fra balkonen til de mange fremmødte, der fejrede fødselaren. Senere gik de alle ned for at hilse på gæsterne, og her blev Albert præsenteret for en overdådig fødselsdagskage i otte lag.
På Instagram har hoffet delt en række billeder, hvor man kan se glimt fra den store dag.
Fyrst Albert har tidligere afsløret over for det amerikanske medie People, at prinsesse Gabriella kan blive lidt nervøs, når der er mange mennesker til stede, og derfor passer hendes bror altid rigtig godt på hende.
Det er også tydeligt på de nye fødselsdagsbilleder. Flere gange kan man nemlig se niårige Jacques, der på sødeste vis holder om sin søster.
Se billederne fra dagen i opslaget herunder: