Skønne billeder: Fyrst Albert og Charlene havde tvillingerne med til årlig picnic
Fyrstinde Charlene og fyrst Albert ankom til den årligt tilbagevendende begivenhed "Monaco Picnic", som svarer til de britiske kongelige havefester, der afholdes hver sommer.
Fyrsteparret ankom dog ikke alene. De havde nemlig tvillingerne prins Jacques, 9, og prinsesse Gabriella, 9, med til den solrige picnic, hvor den lille familie på fire skulle nyde det pragtfulde vejr i Monaco.
Fyrstinde Charlene bar en rød jumpsuit, der stjal alle blikke. Til det farverige look bar hun et par Manolo Blahnik pumps og Vanrycke øreringe.
Prinsesse Gabriella var også yderst stilfuld i sit elegante look. Hun bar en Polo Ralph Lauren-kjole og Christian Dior-sandaler, der passede perfekt til anledningen.
Prins Jacques matchede sin far i et sommerligt sæt med en mørkeblå blazer og en hvid skjorte.