18. jan. 2025
Af Malan Joensen, Luise Marie Bekker

Sorg i Monaco: Dybt berørt

Fyrstinde Charlene og fyrst Albert.
Fyrstinde Charlene og fyrst Albert.
Foto: Fotobyline: Hoch Zwei/AP/Ritzau Scanpix
Fyrst Albert af Monaco er dybt berørt af dødsfald.

Fyrst Albert af Monaco har lørdag delt en personlig meddelelse på fyrstehusets Instagramkonto.

Det sker efter nyheden om, at Didier Guillaume, Monacos statsminister, gik bort fredag.

"Jeg er dybt berørt over tabet af en mand med så megen engagement og hjerte. (...) Jeg sender mine oprigtige kondolencer til hans familie, samt mine varmeste tanker til alle dem, der sørger over ham i dag," skriver fyrst Albert blandt andet.

Dødsfaldet kom som et chok

Den 65-årige Didier Guillaume var ifølge Monaco Daily News blevet indlagt på hospitalet i sidste uge, men dødsfaldet kom alligevel som et chok for det lille fyrstedømme.

Der er endnu intet nyt om, hvornår begravelsen finder sted.

Monacos fyrstefamilie sammen med Didier Guillaume.
Monacos fyrstefamilie sammen med Didier Guillaume.
Foto: Valery Hache/AFP/Ritzau Scanpix

Læs mere om: