26. sep. 2011
Af af Marianne Singer
Niårige prinsesse Elisabeths første tale
Kronprinsesse Elisabeth
Foto: AOP
Den kommende dronning af Belgien starter tidligt med sine opgaver.
Det gjorde ikke noget, at mor og far stod lige ved siden af, da prinsesse Elisabeth skulle holde sin første offentlige tale.
Ilddåben fik hun i forbindelse med åbningen af et nyt børnehospital i det belgiske Gent, som er blevet opkaldt efter den snart 10-årige prinsesse. Elisabeth, der engang bliver dronning af Belgien, var med sin søde, pink-mønstrede kjole arrangementets absolutte hovedperson og klarede uden problemer at stå frem foran de mange pressefolk og tilskuere.
Hendes forældre, kronprins Philippe, 51, og kronprinsesse Mathilde, 38, var samtidig ved at briste af stolthed over deres ældste datters optræden.