Bekymret Haakon: Vi var kommet så langt
Næsten et år efter at pandemien lukkede Norge og resten av verden ned, var kronprins Haakon med til at åbne en stor ligestillingskonference.
Et af hovedtemaerne var, hvordan Covid-19 har påvirket ligestillingen i Norge og ude i verden.
Kronprins Haakon er bekymret
- Vi var kommet så langt. Vi har ikke råd til at miste alle disse fremskridt, sagde kronprins Haakon, der er bekymret over den udvikling, han ser på området.
Kvinder trækker læsset
- Også her i Norge har krisen synliggjort, at kampe, som har været kæmpet gennem generationer, ikke er udkæmpet én gang for alle: Traditionelle kønsroller er blevet forstærket. Mange fortæller, at mor i højere grad end far har påtaget sig rollen som både kok, lærer og fuldtidsarbejdende på hjemmekontoret under den første nedlukning, sagde kronprins Haakon i sin åbningstale til konferencen, der blev afviklet digitalt.
Talte fra Skaugum
Kronprinsen holdt sin tale hjemme fra de private rammer på Skaugum, hvor han selv nyder hverdagen med kronprinsesse Mette-Marit og parrets børn Ingrid Alexandra og Sverre Magnus.