Bliver kaldt kronprinsessens bedste i årevis: Mette-Marit strålede i gul kjole på solorejse til Egypten
Kronprinsesse Mette-Marit strålede, da hun forleden indtog den egyptiske hovedstad i en gul og glamourøs, ankellang kjole.
Det var uden kronprins Haakon ved sin side, at kronprinsesse Mette-Marit forleden var udenlands, hvor hun blandt andet besøgte den norske ambassade.
Under sit besøg på ambassaden var kronprinsesse Mette-Marit iklædt en elegant, ankellang kjole, som havde en lethed i stoffet, der bestemt komplimenterede kronprinsessen.
På Instagram har den royale modeblog "Royal Fashion Police" delt en række vidunderlige billeder af kronprinsesse Mette-Marits besøg på ambassaden, og hendes outfit bliver i kommentarsporet kaldt kronprinsessens bedste i årevis.
Modebloggen har for nu ingen informationer om, hvilket mærke kronprinsessen glamourøse kjole er, men de oplyser, at kronprinsesse Mette-Marits tidsløse, sorte frakke er fra det eksklusive brand Max Mara.
Den altid velklædte kronprinsesse havde desuden valgt at supplere sit outfit med en grøn clutch fra mærket Naledi Copenhagen.
Ifølge modebloggen gælder det, at både frakke og clutch er genbrug.
Under kronprinsesse Mette-Marits solorejse til Egypten besøgte hun desuden den internationale bogmesse ”Cairo International Book Fair”.
Ifølge en pressemeddelelse fra det norske kongehus har kronprinsessens besøg til formål at profilere norsk litteratur i den arabisktalende verden, fremme læseglæden og styrke rekrutteringen.