Det læser kronprinsesse Mette-Marit i påsken
Den 41-årige norske kronprinsesse Mette-Marit er en læsehest, og derfor er påsken en oplagt højtid at bruge på denne hobby.
Ifølge det norske kongehus’ officielle Facebook-side læser kronprinsessen lige nu ”Dorés Bibel” af den svenske forfatter Torgny Lindgren, ”Franny and Zooey” af J.D. Salinger og ”Unnskyld” af Ida Negazi Høyer.
”Dorés Bibel” handler om en fortæller, der ser tilbage på et liv, hvor han aldrig har kunnet læse eller skrive og derfor er blevet anbragt på et hjem fra uegnede – men hvor han til gengæld har oplevet alt igennem billeder.
Kronprinsesse Mette-Marit har bred smag
”Franny and Zooey” er til gengæld et amerikansk værk i novelleform om søskendeparret Glass i New York, mens kronprinsesse Mette-Marits sidste påske-bog ”Unnskyld” er skrevet af en dansk-egyptisk forfatter.
”Unnskyld” handler om kærlighedsforholdet mellem en ung kvinde og en ældre mand, der bliver hovedkulds forelskede, flytter sammen, men derefter støder på en masse hemmeligheder og løgne omkring hinanden.
Kronprinsesse Mette-Marit kommer altså vidt omkring i litteraturen her i højtiden, og mon ikke hun er meget klogere, når hun har vendt de sidste sider i de tre værker.